Læs med her og få 5 gode råd til at slippe af med hovedpine. Går du dagligt rundt med hovedpine? Det er opslidende, og man bliver ekstra træt. Hele kroppen er på overarbejde.
Søvn er rigtig vigtigt for at kroppen kan fungere ordentligt. Det er selvfølgelig forskelligt, hvor meget søvn man har brug for. Men et voksent menneske bør gerne få 6 – 8 timers søvn hver nat.
Det er også en god idé at sørge for faste sengetider. Ja, det lyder måske kedeligt. Men går du og har ondt i hovedet i tide og utide, så kan det faktisk afhjælpe, at man sørger for at få sin søvn. Kroppen har lettest ved at falde i søvn og for den sags skyld vågne, når du går i seng og står op på samme tidspunkter hver dag.
Hold gerne pause fra skærme inden sengetid. Det er bedre at læse en bog eller evt. lytte til en lydbog. Det blå lys, som især smartphones og computerskærme lyser op med nedsætter niveauet af det søvnfremmende hormon melatonin.
Vi ved det godt. Men ofte glemmer vi det – især i løbet af dagen. Alligevel så er det asltså en god idé at sørge for at drikke 1,5 – 2 liter vand om dagen. Der findes både apps, der kan holde styr på, hvor meget du har drukket, hvis du er til den slags.
Du kan også vælge at fylde et par flasker, som du tager med dig på arbejde eller stiller i køleskabet derhjemme. Så har du automatisk styr på, hvor meget du har drukket. Ofte er det lettere at huske at drikke vand, hvis man sørger for at have let adgang til vand.
Start gerne din morgen med et stort glas vand. Så kan du altid drikke en kop kaffe eller juice bagefter. Efter en lang nats søvn, har kroppen brug for at blive genopfyldt med væske.
Det er også en mulighed at pifte vandet op med frugt, bær og lignende som f.eks. citron, lime, jordbær, hindbær, appelsin eller mynte. Der findes masser af sider, hvor du kan få inspiration til lækker og smagfuldt vand.
Ja, og det ved vi også godt alle sammen. Nogle gange skal vi bare lige mindes om det og høre det igen fra andre.
Motion er godt for meget. Det gælder selvfølgelig også, hvis du gerne vil holde hovedpinen væk. Hvis du har meget slem hovepine, så gå nogle stille og rolige ture. Det er også motion. Meget gerne i smuk natur, som f.eks. strand, skov eller en hyggelig park.
Yoga, som findes i mange udgaver, kan også være utrolig godt til at få løsnet spændinger i hele kroppen og dermed være med til at fjerne din hovedpine. Det gælder om at finde det, der virker for dig, som du har lyst til at lave.
Måske du er mere til holdtræning, vægttræning, crossfit eller noget helt fjerde eller femte. Overvej også, om du bedst kan lide at træne alene, eller om du har lettere ved at få trænet, hvis du har en træningsmakker.
Man kan godt få hovedpine af sukker, hvis man indtager for store mængder. Sørg for at begrænse dit indtag af sukker. Du behøver ikke være fanatisk, men hvis du f.eks. drikker meget sodavand, så skift det ud med vand. Eventuelt begræns det til, at du kun drikker sodavand i weekenden. Det samme gælder i forhold til slik. Du behøver ikke gøre det til forbudte fødevarer, men begræns gerne mængderne.
I starten kan din hovepine godt forværres, hvis du pludselig indtager mindre sukker. Din krop er jo vant til at få sukkeret og vil derfor “kalde” på det. Det kræver lige et par dage for din krop at vænne sig til det.
Du kan også få hovedpine af kaffe eller andre koffeinholdige drikke som f.eks. cola eller energidrikke. Hvis du synes det er for meget at skære alt koffein væk, så skær ned på det. Hvis du f.eks. plejer at drikke tre kopper kaffe om dagen, så nøjes med én kop, eller hvad der nu fungerer for dig.
Igen – det behøver ikke at være forbudt at drikke kaffe eller andre koffeinholdige drikke. Det er dog en god idé at begrænse indtaget.
Der kan være mange forskellige symptomer der følger med en konstant hovedpine. Måske får du kvalme og bliver svimmel. En hovedpine, der ikke vil gå væk og varer i flere dage er uudholdeligt.
Hovedpine kan sidde mange forskellige steder i hovedet, og det kan ovenikøbet føles forskelligt. Din hovedpine kan f.eks. side kun i højre side, i tindingen, bag øjnene, i baghovedet eller i panden. Nogle oplever det også som jag, der kommer og går.
Med kropsterapi kan du få løsnet for kroppens mange ophobede spændinger. Hovedpine kan stamme fra mange forskellige ting. Derfor er det også vigtigt at have fokus på hele kroppen og ikke kun hovedet. Hvis du ofte har hovedpine, kan det være en god idé at lave en hovedpinedagbog. Det kan hjælpe dig med at kortlægge, hvornår du får hovedpine, og om der er nogle sammenhænge med det du foretager dig.
Måske vågner du op med hovedpine hver morgen, eller også kommer hovedpinen snigende i løbet af dagen?
Det er meget forskelligt, hvad årsagerne til hovepine er. Nogle af årsagerne kan f.eks. være stress, spændinger fra nakken eller andre steder i kroppen, for lidt søvn, for lidt væske, for lidt motion eller for meget sukker. Det kan vel og mærket også være en kombination af flere ting.
Er du ofte stresset? Så vil du højest sandsynligt også opleve hovepine meget af tiden. Når din krop er stresset danner den hormonet kortisol. Kortisol-hormonet er godt for kroppen, hvis det er for en kortere periode. Det hjælper din krop med at præstere ekstra – både fysisk og psykisk.
Kortisol dannes, når din hjerne sender et signal, om at der er fare på færde sammen med adrenalin. Det er hjernen kæmp- eller flygtcenter, der sørger for dette.
Udover at følge ovenstående råd, så skal der ofte også afspænding af kroppen til. Derfor er det ikke nødvendigvis nok at massere nakken og hovedet for at få hovedpinen til at forsvinde. Spændingerne kan komme fra mange steder i kroppen. Netop derfor er der med kropsterapi fokus på hele kroppen og kroppens medianbaner. Til gengæld kan du heller ikke nødvendigvis regne med at alle dine smerter i kroppen blot forsvinder, hvis du får kropsterapi. Det kræver også en indsats fra dig selv at få balance i kroppen. Kropsterapien er blot en del af det og en hjælp til at slippe af med spændinger.
Vi du have hjælp til at komme af med din hovedpine? Så book en tid til kropsterapi.
Hvis din hovedpine ikke går væk, og oplever du kraftig hovedpine hver dag, skal du altid sørge for at gå til egen læge.